Genre: Drama
Premiere: 30. august 2018
Medvirkende: Esben Smed, Katrine Greis-Rosenthal, Tommy Kenter, Rasmus Bjerg og Jens Albinus
Instruktør: Bille August
Manuskript: Bille August og Anders August
Længde: 162 min

Hvis der er nogen, der burde have et godt tag på, hvordan man bedst varetager filmatiseringen af store romaner, så ville det bedste bud være Bille August. Der er selvfølgelig hans nok mest berømte film Pelle Erobreren, der bygger på bogen af Martin Andersen Nexø. Derudover kan også nævnes Åndernes Hus af Isabel Allende, De Elendige af Victor Hugo og min personlige favorit, Smillas fornemmelse for sne af Peter Høeg.

Nu står han bag endnu en filmatisering. Denne gang af et af de vigtigste værker i den danske litteraturhistorie, nemlig Lykke-Per af Henrik Pontoppidan. Historien handler om den unge Peter Andreas, der vender sit jyske barndomshjem, sin strenge præstefar og den underkuende kristendom ryggen for at starte et nyt liv i København som ingeniørstuderende.

Her møder han rige, jødiske Salomon-familie, der tager ham til sig og støtter ham i et storstilet og nytænkende projekt, der skal revolutionere energisektoren. Han forelsker sig endda i familiens ene datter, og hans lykke virker til at være gjort, men hans hovmod bliver ved med at spænde ben for ham.

Foto Nordisk Film

Kompleks karakter

Esben Smed spiller hovedrollen som præstesønnen, der drives af benhårde ambitioner og flugten fra en fortid, som hele tiden truer med at indhente ham. Peter Andreas, eller Lykke-Per, som hans tilnavn hurtigt bliver, er en kompleks karakter, der ikke altid er lige nem at holde af. Esben Smed formår at vise de forskellige lag i Peter Andreas, så man næsten kan fornemme vreden, når han føler sig kuet af autoriteter, og samtidig den uskyld, der også gemmer sig i den unge mand, der møder storbyen (herunder alkohol og damer) for første gang. Esben Smed er en af de mest spændende skuespillere vi har herhjemme, så det er dejligt at se ham i så stor en rolle som denne.

Katrine Greis-Rosenthal spiller rollen som Jakobe Salomon, datteren i den jødiske familie, som Per kaster sin kærlighed på. Ligesom Per, så er Jakobe på en rejse for at finde ind til hvem hun egentlig er. Da vi først møder hende, er hun et tillukket menneske, der lige har indvilliget i at lade sig forlove med den stabile men dødkedelige fabrikant Eybert, der spilles af en dejlig afdæmpet Rasmus Bjerg. Hun bliver blæst bagover af den fremadstormende Per, men finder undervejs også sine egne ben at stå.

Foto Nordisk Film

Minder om Den danske Guldalder

Visuelt er Lykke-Per en utrolig smuk film, hvor jeg flere gange kom til at tænke på malerier fra Den danske guldalder. På trods af det knugende barndomshjem i baggrunden, så mister man næsten pusten af billedet af Per, der går igennem kornmarken.

Planen er at Lykke-Per skal blive til minserie i fire afsnit, der sendes på TV2 til næste år. Med en spilletid på 2 timer og 42 minutter, så kunne man næsten være bange for om en miniserie kunne føje meget mere til. Filmen er lang og også for lang. Man kunne godt have ønsket sig, at der blev strammet lidt op her og der. Så kunne publikum nyde en mere udfoldet historie, når Lykke-Per vender tilbage på en mindre skærm.

Kort sagt, så er ’Lykke-Per’ er en flot film, der godt kunne have haft glæde af en tur mere i redigeringsrummet. Bille August og Anders August, der sammen har skrevet manuskriptet, har dog formået at få nogle af de temaer frem fra romanforlægget, som et moderne publikum kan genkende. De har lavet en film, der, på trods af bogforlægget, stadig har stor relevans i dag. Der er en samfundskritik og et opgør med fortiden, der stadig vækker genklang hos mig.

Det er i høj grad en historie om fædre og sønner og hvor tung en arv kan være. For kan man nogensinde flygte helt fra hvor man kommer fra?