Carrie Fisher døde i forgårs, hvilket burde havde været enden på en række tragiske dødsfald fra en lang række legender i 2016. Det var dog ikke helt forbi, fordi allerede dagen efter døde hendes mor, Debbie Reynolds. Året er ikke slut endnu, men jeg tror næsten ikke verden kan klare mere.
Som mange andre, så stiftede jeg bekendtskab med Carrie, da jeg så Star Wars for første gang. Jeg var omkring de 12-13 år, hundesyg og derfor installeret på sofaen med dyner og masser af forældresympati. Det udmøntede sig i, at jeg fik lov til at se hele trilogien på VHS, der, på det tidspunkt, var uberørt af George Lucas’ opdateringer i midt-90’erne.
Hvad der fulgte var en af milepælene i min filmiske historie, og når jeg ser visse scener, kan jeg stadig genkalde mig indretningen mit barndomshjems stue til fuldkommenhed. Min første oplevelse med Star Wars er blevet til et af mit livs “Hvor var du da Danmark vandt EM”-oplevelser.
For en ung usikker spirende teenagepige, så var mødet med Star Wars også mødet med Prinsesse Leia. Jeg havde tidligere slugt alle de Disneyfilm, jeg kunne komme i nærheden af, og identificerede mig i usund grad med den bogelskende Belle og den dingenot-elskende Ariel, som begge fik prinsen på den hvide hest.
Leia var en ny slags prinsesse, som selv tog ansvar og kunne sparke noget seriøst mås. Hun gjorde det legitimt både at havde kjole på og skyde med blaster på lige fod med drengene. Eller, ikke bare på lige fod med drengene, men endda bedre. Godt nok starter hun med at skal reddes af Luke Skywalker og Han Solo, men det er hurtigt hende, der tager over og hun ender med at redde dem alle sammen.
Berømt og berygtet er guldbikinien, som Carrie Fisher selv var træt af i en periode, men endte med at forklare med, at Leia blev tvunget i den af en klam snegl, i form af Jabba the Hutt, som hun derefter endte med at slå ihjel.
Leia var en handlingskvinde og det samme var kvinden bag. Carrie Fisher havde sine dæmoner at slås med, men har alligevel skabt sig stor respekt i en branche, som spiser mennesker til morgenmad. Hun var en anerkendt forfatter og fungerede ofte som manuskript-doktor på mange store film.
I mit voksenliv er det i høj grad også Carrie Fisher, der er blevet en personlig helt. Hun var sig selv i en kompromisløs grad og var fuldstændig ærlig om livet i en svær branche. For eksempel påpegede hun det latterlige i, at hun blev bedt om at tabe sig, da hun endnu engang skulle træde i Leias sko i den nylige episode VII.
Hun var og er et bevis på, at vi ikke behøver at passe ned i en bestemt form for at være en succes her i livet. Det vigtigste er at leve livet fuldt ud efter sit eget kompas. Og i øvrigt ikke tage sig så meget af, hvad resten af verden af verden synes om det.
Øverst kan du se en video fra et interview i Good Morning USA, fra da hun promoverede The Force Awakens, som glimrende viser, hvor sjov og ærlig hun kunne være!
