Genre: Musikbiopic
Biografpremiere: 29. maj 2019
Medvirkende: Taron Egerton, Jamie Bell, Richard Madden, Gemma Jones og Bryce Dallas Howard
Instruktør: Dexter Fletcher
Manuskript: Lee Hall
Længde: 121 min

Hvordan laver man en god musikfilm? Instruktøren Dexter Fletcher må efterhånden vide det bedre end de fleste. Han har 4 film på CV’et, hvor to af dem er i den genre. Den første var filmatiseringen af musicalen Sunshine on Leith fra 2013, der brugte The Proclaimers’ bagkatalog til at fortælle historien.

Filmen står godt nok ikke på CV’et, men han havde også en vigtig finger med i spillet i sidste års store hit, nemlig Bohemian Rhapsody, der handlede om Queen og deres karismatiske frontmand, Freddie Mercury. Da den oprindelige instruktør blev fyret var det Dexter Fletcher, der trådte til og fik filmen færdiggjort.

Nu gælder det så et andet britisk musik-ikon, nemlig Elton John. Filmen har været planlagt i en hel del år og der har været flere forskellige hovedrolleindehaver og instruktører tilknyttet. I sidste ende er valget faldet på Dexter Fletcher og den waliske skuespiller Taron Egerton, der nok er mest kendt for ’The Kingsman’-filmene, hvor netop Elton John havde en cameo i den sidste.

Elton Johns arv er der ingen der kan betvivle. Han havde en perlerække af hits i 70’erne og 80’erne, som mange af os stadig kan teksten til i dag. Det er den periode ’Rocketman’ handler om. For mit eget vedkommende, så var det svært at komme udenom soundtracket til ’Løvernes Konge’ i min og rigtig mange andres barndom. Derudover kan jeg stadig se scenen for mit indre blik, hvor Ewan MacGregor synger de udødelige linjer fra ’Your Song’ til Nicole Kidman i ’Moulin Rouge’. Så Elton John er i den grad vævet ind i lydtapetet fra min barndom og ungdom.

Musikalsk fabel

Historien bliver fortalt i tilbageblik af Elton selv, der netop er ankommet til en afvænningsinstitution i fuldt scenekostume. Dette bliver brugt effektivt til at fortælle, hvad filmskaberne selv har kaldt en musikalsk fabel. Det skal forstås sådan, at filmen har begge ben plantet solidt på jorden, men der er visse surrealistiske elementer. Sangene kommer ikke i kronologisk orden, men i stedet hvor de passer ind i fortællingen. De anderledes valg giver det altid mening, som fx da Elton spiller på spillestedet ’Troubadour’, hvor både han og publikum letter fra gulvet. Det er selvfølgelig ikke sket i virkeligheden, men man kan levende forestille sig, at det var nogenlunde sådan, at det føles.

Gør karakteren til sin egen

Der er flere glimrende præstationer i filmen. Først og fremmest Taron Egerton, der virkelig har formået at gøre karakteren til sin egen. Der er selvfølgelig ligheder med ophavsmanden, men det føles på intet tidspunkt som en imitation. Taron Egerton synger desuden selv, hvilket han gør godt, og det hjælper bestemt på troværdigheden, at det ikke er playback til Elton Johns egne indspilninger.

Jeg bliver altid glad, når jeg ser Gemma Jones, der spiller mormoren. Hun er Eltons største støtte i en barndomshjem, der er præget af en koldhjertet far og mor, der nok aldrig skulle have været gift. Gemma Jones vil mange nok genkende fra ’Bridget Jones’-filmene, hvor hun spiller Bridgets mor.

’Rocketman’ er absolut værdig og ærlig fortælling om manden, der stadig turnerer verden rundt i en alder af 72 år. Ligesom den bedste popmusik, så i følelserne helt fremme uden et gran af forstillelse. Så mit bedste råd er fluks at tage i biografen og nyde denne lille perle.